Jeg vågnede i nat og havde ondt i halsen. Heldigvis var det væk, da jeg stod op.

I morges vinkede jeg farvel til Tone og Kristine. Kristine ville tage det med ro, og kun gå til Sarria i dag. Og Tone ville lige have morgenmad først, men havde ellers Portomarin som mål.

Fødderne var ganske fine efter at have soppet i vand hele dagen i går. Og støvlerne var også tørre. Jeg nåede næsten til Sarria før dagens første byge meldte sin ankomst. Første pause tog jeg i Sarria. Efter 12 km. og næsten tre timer var den velfortjent. Det var de to donuts til morgenmad også 🙂

Efter Sarria kom man udenom alle byerne, så det var svært at vurdere hvor man var. I en lille landsby havde jeg den allerførste hunde-krise. Der har ikke været problemer tidligere, men denne gang var det en flok på tre store hunde som gøede. Først tænkte jeg, at jeg bare fortsætter, men da jeg gik frem mod dem gik den ene hund også frem mod mig – og gøede. Så tænkte jeg at det var et godt tidspunkt at holde en lille pause på en bænk, men jeg ventede på andre pilgrimme skulle komme forbi. Så kunne de få lov at blive hundenes frokost i stedet for mig 🙂

Der gik kun et par minutter før der kom to forbi, og jeg fulgte efter dem. Hundene havde selvfølgelig lagt sig op ad en mor og halvsov – typisk.

Da jeg omsider kom til en bar efter to timer havde de heldigvis bocadillo con queso y beicon – varme naturligvis.

Efter noget mere trasken indhentede jeg en anden pilgrim. Jeg tænkte at det lignede da Gregory bagfra, men han havde tennissko på, og Gregory brugte sandaler. Da jeg kom tættere på vendte han sig om, og slog ud med armene – og det var Gregory! Han havde overnattet i byen inden O Cebreiro som han havde planlagt, og var startet fra Triacastella i morges med Portomarin som mål.

Jeg passerede også 100 km. stenen i dag. Det blev fejret med en byge – det er åbenbart sådan man gør det her i Galicien.

På det sidste stykke ned mod Portomarin overhalede jeg et par stykker. De så lidt overraskede ud, da jeg kom små-løbende ned ad bakken i fuld fart. Det er en teknik jeg har fået finpudset de sidste par dage. Egentlig startede det vist med at Anette fortalte mig om det for efterhånden mange dage siden.

Her i Portomarin fik jeg den sidste seng på albergue Ultreia. Her er vaskemaskine, så nu får jeg vasket og tørret alt mit tøj. Jeg er gået commando, så jeg kunne få vasket begge par boxershorts 🙂 Nu burde jeg kunne holde den gående uden at lugte af ged frem til Santiago.

Måske er jeg der om tre dage. Det er ihvertfald muligt, når der kun er omkring 90 km. tilbage.

Aftensmaden i dag stod på hjemmelavet bocadillo con queso y jamon. Jeg magtede ikke lige en restaurant. Eller der var ikke en som tiltalte mig nok, så det blev en tur i supermarkedet i stedet.