Ting jeg ikke havde brug for

Der var nogle få af tingene på min pakkeliste, som jeg endte med slet ikke at få brug for på turen.

Hovedpude – brugte den een gang i Samos, og ellers ikke. Der var hovedpuder alle steder og med rene betræk til.

Sæbe i store stykker – jeg tror at jeg droppede den allerede første nat på hotellet i Paris, og skiftede den ud til hotelsæber i små stykker. Jeg havde to hotelovernatninger på turen, hvor jeg så udskiftede til nye stykker sæbe fra badeværelset.

Barberskum – sådan noget skum i blade som skulle fugtes. Fungerede elendigt, så jeg endte med at smide dem ud.

Vaskepulver – også i blade. Forsøgte at bruge dem en enkelt gang, og det var ikke med særligt stort held. Blev også smidt ud. Fik vasket tøj i vaskemaskiner undervejs på forskellige albergues i stedet.

Panodil – brugte ingen, men ville nok heller ikke tage afsted uden.

Sygrej – brugte det ikke, men ville heller ikke undvære det, hvis nu noget skulle gå i stykker undervejs.

 

Min pakkeliste

Inden at jeg gik min camino havde jeg googlet løs og læst en masse andres forslag til pakkelister. Men i bund og grund pakkede jeg bare efter hvad jeg selv mente, at jeg ville få brug for. Resten kunne altid købes undervejs – Spanien er jo ikke et uland 🙂

Pakkelisten så således ud til min tur i midt maj til midt juni:

  • vandrestøvler, korte
  • vandresokker, 2 par
  • shorts, 1 par
  • lange bukser, zipoff, 1 par
  • t-shirt, svedtransporterende, 2 par
  • trøje, langarmet og med høj hals
  • regntøj – regnbukser og regnfrakke
  • vanter – ja de kom i brug
  • fiberpels – ja den kom også i brug
  • underbukser, 3 par
  • lange underbukser
  • clogs sandaler
  • tørklæde til bandana
  • bøllehat med bred skygge
  • solbriller
  • tandbørste
  • tandpaste
  • shampoo, halvtom flaske
  • sæbe
  • barberskum, i blade
  • vaskepulver, i blade
  • letvægtshåndklæde
  • kontaktlinser
  • briller
  • sportstape, til fødder
  • nål, til vabler
  • plaster
  • sikkerhedsnåle
  • schweizerkniv
  • panodil
  • neglerenser
  • negleklipper
  • siddeunderlag, foldbart
  • foldekop
  • sovepose, sommerudgave
  • hovedpude
  • ørepropper, rigeligt
  • camelback, til vand
  • stor affaldssæk, 2 stk. til indpakning af rygsæk ved flyvning
  • müslibarer – suppleret op undervejs
  • solcreme
  • barberskraber – droppet undervejs 🙂
  • kamera
  • mobiltelefon, inkl. lader
  • guidebog
  • notesbog til dagbog
  • kuglepen
  • pilgrimspas
  • euro i kontanter, bare omkring 50-100 euro
  • pas
  • plasticposer med lynlås, til f.eks. pilgrimspas og notesbog
  • visakort, 1 stk.
  • mastercard, 1 stk. – fik faktisk brug for at have to kort 2 gange undervejs

Jeg kan ikke huske hvad vægten landede på, men det var vist omkring de 12 kg. inkl. vand i camelback. Rygsækken føltes ihvertfald aldrig FOR tung – altså udover hvad man altid vil synes sidst på dagen 🙂

Nogle af de ting jeg endte med ikke at bruge har jeg listet her: Ting jeg ikke have brug for

Dag 29 – Santiago

Sov længe i dag. Det var lækkert. Jeg havde aftalt at mødes med Tone på pladsen foran katedralen, og så ville vi spise morgenmad sammen.

Jeg var der allerede lidt over ni, og i dag er vejret heldigvis tørt, så man kan sidde på pladsen. Vi fandt et fint sted til morgenmad med the, croissant og friskpresset appelsinjuice. Og bagefter var det jo oplagt lige at vise hende bageren. Så havde jeg også en undskyldning for at gå ind og købe noget.

Bagefter tilbage til pladsen foran katedralen. Solen skinner ligefrem i dag, så indtil videre har jeg siddet/ligget her i næsten to timer. Jeg mangler lige et købe et par souvenirs og nogle Santiago-tærter, så er jeg klar til at starte rejsen hjemad.

Vi sidder i rundkreds på pladsen med Katie fra UK og Graham fra USA på guitar. Han deler guitar med Caesar fra Indien. Sarah fra Tyskland kom også forbi for at sige hej.

Efter at have siddet på min flade mås i nærmest fem timer var det vist på tide, at få købt de sidste souvenirs, og begynde at tænke på en bus til lufthavnen.

Jeg fik fundet både tærter og muslingeskaller, så manglede bare frokosten, eller ihvertfald noget at spise. Jeg drejede ned ad “bageri-gaden”, og hvem kom gående lige imod mig? Oh happy day! Det var Stephan! Totalt lykkeligt øjeblik.

Og han var endda også sulten, så vi fandt et sted at spise sammen. Han var ankommet til formiddag, og havde også et par dage i Santiago. Efter frokosten viste jeg ham ynglingsbageren, og vi fulgtes ad  til busstationen, mens vi fik opdateret hinanden.

På stationen sagde vi farvel igen, men denne gang var det en god og glad oplevelse. På bussen mødte jeg Caesar igen, og vi snakkede hele vejen. Og pegede her og der “Her spiste jeg. Jeg kan huske at gå igennem den her by”.

2012-06-16 10.00.02 2012-06-16 10.43.37

2012-06-16 12.39.49 2012-06-16 12.40.08

2012-06-16 12.40.29 2012-06-16 12.40.47

2012-06-16 13.33.31

2012-06-16 17.18.12

Dag 28 – Santiago

I går fik jeg den fulde albergue-pakke. Naturligvis dem som snorkede, en som skulle lege med sin iPad i timevis efter lyset var slukket, og en pige i sengen nedenunder som hostede så hele køjesengen rystede.

Jeg var oppe til vanlig tid, og futtede op forbi katedralen for at finde morgenmad. Det var rart at få rygsækken på igen.

Jeg var lige drejet om hjørnet af katedralen, da jeg mødte Tone på vej op ad trappen. De havde overnattet på Monte de Gozo nogle få kilometer ude, og var lige kommet ind. Vi aftalte at mødes efter messen.

Da jeg havde fået købt lidt yoghurt-morgenmad var de ikke kommet længere end til pladsen foran katedralen, så jeg fulgte dem op til pilgrimskontoret, og fik en kop the på caféen foran.

Jeg gik op til hotellet, men værelset var først klar kl. 12. Men jeg kunne efterlade min rygsæk. Så gik jeg bare lidt rundt i byen en times tid, og så til katedralen ved 11-tiden. Jeg fik en fin plads ved siden af alteret. De havde svinget med butafumieren i går da jeg ikke var til messe, så jeg håbede at de ville gøre det igen i dag.

Der var kommet så mange pilgrimme ind i går, at de ikke læste alle nationaliteterne op. Der var en nonne som sang virkeligt smukt. Og så svingede de butafumieren til sidst! Det var virkeligt stort, og jeg blev helt rørt.

Efter messen kunne jeg ikke lige finde Tone, og det regnede. Hun havde fået mit telefonnummer, så jeg smuttede på hotellet. Og fik det lækreste varme lange brusebad, inkl. rigtigt håndklæde.

Jeg boede på Hotel Real. Et fint hotel til €40. Jeg fortrød dog lidt, at jeg ikke havde checket ind på Paradoret, for det kostede kun €150 🙂

Eftermiddagen blev brugt på at vandre lidt mere rundt i byen, og så hjem på hotellet til en eftermiddagslur. Bagefter ud og finde noget aftensmad. Min mave kunne næsten ikke rumme en 3-retters menu. Da jeg var igang med desserten skrev Tone og inviterede på aftensmad på deres hostal.

De boede på Roots & Boots. Rigtigt lækkert, og meget hyggeligere end mit Mundo Albergue dagen før. Og billigere, og lige så tæt på katedralen. Jeg tog et par flasker rødvin med, og vi havde en superhyggelig aften i deres køkken.

Det var en rigtig fin afslutning på min camino 🙂 De andre ville videre til Finnisterre i morgen efter messen.

2012-06-15 08.35.54

2012-06-15 08.36.05

2012-06-15 11.35.46

 

2012-06-15 12.52.27

 

Pilgrimsmesse.
Pilgrimsmesse.

 

 

Mit værelse på Hotel Real.
Mit værelse på Hotel Real.

 

Kage fra byens bedste bager.
Kage fra byens bedste bager.

 

 

"Tvillingerne" efter 800 km.
“Tvillingerne” efter 800 km.

 

Aftensmad på Roots & Boots.
Aftensmad på Roots & Boots.

Dag 27 – Arca – Santiago

Santiago!

Det støvregnede hele morgenen, og det var som om at fødderne var ekstra trætte. Lige før Monte de Gozo dukkede der en lille bar op, hvor jeg kunne få en kop the. Da jeg gik videre var regnen stoppet, og der var bare utroligt tåget i stedet.

Omsider begyndte Santiago at dukke op. Det var en underlig fornemmelse til sidst at kunne se byen. Jeg tog de obligatoriske fotos ved byskiltet, og fortsatte ind mod katedralen. Vejen var fint skiltet, så det var let at finde.

Det var lidt underligt at stå der foran katedralen. Det som havde været målet i nærmest fire uger. Og nu var man her omsider. Jeg brugte lige et par minutter foran katedralen, inden at jeg gik mod pilgrimskontoret for at få mit compostella. Der var næsten ikke nogen kø, så det gik ret hurtigt. De kunne også hjælpe mig med et bykort, så jeg kunne finde mit albergue.

Mundo Albergue hedder det. Dyrt! €18 kom jeg af med. Og så virker deres wifi ikke engang. Hospitalleroen snakkede noget om at der var gratis drikkevarer, men dem har jeg ikke set noget til. Morgenmaden er tilsvarende usikker.

Jeg futtede en tur op i byen for at få noget frokost og noget wifi. Succes med begge dele 🙂

Retur til albergue hvor jeg faldt i snak med to danske damer, som havde gået sølvruten. Efter et glas rødvin og en snak, gik jeg en ny tur op i byen. Her mødte jeg de to englændere, som jeg tidligere havde mødt i Melide. Vi gik en tur rundt i byen, og bl.a. forbi en god bager. Vi gik også forbi hotellet hvor den ene boede. Så imorgen bor jeg på Hotel Real. De tog €43 for et enkelt-værelse, og det skulle være pænt og rent.

Tidligere havde jeg også mødt Gregory. Han var på vej til bussen. Han fik en krammer og et ønske om alt godt fremover, og jeg fik vist det samme.

Jeg skal til pilgrimsmesse i morgen kl. 12. Jeg er spændt på om jeg møder nogen som jeg kender.

2012-06-14 10.42.23

2012-06-14 10.44.19

2012-06-14 16.59.50

Dag 26 – Melide – Arca

Det var en skøn morgen. Ingen regn eller udsigt til regn. Da jeg kom ud af Melide stod disen stadig over markerne.

Jeg havde nær trådt på en fugl på stien. De er ret så nysgerrige.

Der er kommet flere unge spaniolere på vejen. De hopper og danser nærmest afsted. Men de har jo heller ikke gået ret langt 🙂

Første pause kom naturligvis ikke i en fart. Og da den kom måtte jeg nøjes med to færdigpakkede donuts. Jeg kom alt for hurtigt ud af Arzua, så jeg nåede ikke at standse ved en bar. Ikke langt udenfor Arzua mødte jeg danskeren fra i går, så jeg slog mig ned og snuppede en müslibar.

Heldigvis kom Calzada ret hurtigt, og her var en fin bar hvor jeg kunne få en bocadillo con queso. Jeg delte lidt af osten med den lokale kat, som havde slået sig ned ved samme bord. Jeg er omkring 32 km. stenen, så jeg regner med kun at gå 5-7 km. mere før jeg begynder at lede efter et albergue.

Det blev naturligvis lidt flere kilometer alligevel. Og jeg har lært at man ikke nødvendigvis skal tage det første albergue. Det ligger lige ud til hovedvejen. Heldigvis er der en lille bar ved siden af, og de har wifi. Og jeg skal jo bare være her en enkelt nat 😉 Jeg kan gå en tur op og se om der er noget rigtigt by, og ellers er det heldigvis snart sengetid.

Den billet hjem som jeg havde kigget på er naturligvis steget fra 2.000 kr. til 3.300 kr. Så nu ser det ud til at jeg tager til Hamborg i stedet, og så henter min far mig der. Alternativet er vist at flyve ud lørdag, og så en overnatning i Barcelona, og så direkte til Aalborg. Det lyder også tiltalende.

Nu fik jeg taget beslutningen om hvordan jeg skal komme hjem. Det bliver via Barcelona. Og så en nat på Etap-hotellet nærmest lufthavnen. Jeg er spændt på om de checker min bagage ind, så jeg ikke ser den før Aalborg. Må hellere huske at have et par kontaktlinser i lommen.

Jeg har mødt Gregory igen. Han bor her på samme albergue. Faktisk i sengen lige under mig 🙂 Jeg har bedt ham vække mig, når han går. Det er godt nok kl. 4, men så ved jeg da hvad klokken er. Så kan jeg bare stå op når jeg vågner gangen efter.

Jeg talte lige med en østrisk pige som også bor her. Hun havde gået Camino Norte. Så hun synes at her pludselig var fyldt med mennesker. Hun var vant til at der kun var 10-15 stykker i alt i løbet af dagen og på alberguet.

 

Coca-cola er åbenbart også her på caminoen.
Coca-cola er åbenbart også her på caminoen.
Det planlagte albergue i Santiago.
Det planlagte albergue i Santiago.

Dag 25 – Portomarin – Melide

Jeg er i Galicien, ergo regner det. Samtlige tre dage her har vi fået regn. Det startede som en af de tidlige dage, hvor jeg synes at det var lyst nok til at stå op, og hvor det så viser sig at være ret tidligt. Jeg var ude ad døren kl. 6:30. Planen for dagen var ikke nogen bestemt by, men bare at stoppe efter Palas de Rei. Jeg spiste frokost der, og bestemte mig for at tage første albergue efter 60 km. stenen. Så havde jeg gået 30 km.

Der kom et albergue ved 61 km., men jeg ville lige snuppe den sidste kilometer. Og så var det som om at alle albergues var sunket i jorden. Jeg gik og gik, igennem masser af byen, uden at se et eneste albergue.

Jeg var efterhånden godt brugt, og nu var kilometerstenene i 50’erne. Pludselig begyndte der at stå “Melide” på tingene, og på en eller anden vis havde jeg fået slæbt mig hele vejen til Melide. Det var ellers bestemt ikke planen.

På vej igennem Melide begyndte det at ligne, at man kom ud af byen igen – stadig uden albergue. Men pludselig dukkede der ikke bare et, men hele to skilte op. De pegede samme vej, så jeg fulgte efter. Og ind på det første albergue. Der stod allerede en anden pilgrim og ventede på hospitaleroen, men der var heldigvis en skammel som jeg kunne sidde på.

Mens vi ventede kom en pilgrim, som allerede havde checket ind, og fortalte at det både var dyrt og ikke ret godt, med kun en enkelt bruser. Så vi bestemte os begge to for at gå. Det vidste sig, at den anden pilgrim også var dansker.

Vi tog det næste albergue 20 meter rundt om hjørnet. Her var prisen kun €5 mod €11 det andet sted. Og her er fint og lækkert. Sovesalene er adskilt i små “rum” med 8 senge i hvert afsnit.

Jeg spiste churros med chokolade til aftensmad. Eller det endte det ihvertfald med at blive, for det blev lidt sent. Jeg faldt i snak med to englændere som jeg også havde set i Samos. De var på cykel. Hun boede på hostals og pensioner, og han boede på albergues. Jeg tror nu ikke at de var et par. I dag havde de cyklet helt fra Portomarin, ligesom jeg havde gået. De synes at det var en lang tur. Det synes jeg også 🙂

Jeg får godt nok talt en masse engelsk. Det kommer nærmest helt naturligt nu bare at føre alle samtaler på engelsk.

I morgen tidlig må jeg hellere få noget at spise ret tidligt. Jeg har kun fået en chokoladebolle, noget salat og så churros i dag. Det er vist lige i underkanten til alle de kilometre jeg har gået. 39 km.

Jeg var også lige online. Vælger gerne cafe efter om de har wifi 🙂 Det ser ud til at holde tørt, ihvertfald her i Melide, så måske at jeg er heldig i morgen.

Der står vist Santiago i øjnene på mig.

2012-06-12 17.54.54

2012-06-12 19.35.09

Dag 24 – Samos – Portomarin

Jeg vågnede i nat og havde ondt i halsen. Heldigvis var det væk, da jeg stod op.

I morges vinkede jeg farvel til Tone og Kristine. Kristine ville tage det med ro, og kun gå til Sarria i dag. Og Tone ville lige have morgenmad først, men havde ellers Portomarin som mål.

Fødderne var ganske fine efter at have soppet i vand hele dagen i går. Og støvlerne var også tørre. Jeg nåede næsten til Sarria før dagens første byge meldte sin ankomst. Første pause tog jeg i Sarria. Efter 12 km. og næsten tre timer var den velfortjent. Det var de to donuts til morgenmad også 🙂

Efter Sarria kom man udenom alle byerne, så det var svært at vurdere hvor man var. I en lille landsby havde jeg den allerførste hunde-krise. Der har ikke været problemer tidligere, men denne gang var det en flok på tre store hunde som gøede. Først tænkte jeg, at jeg bare fortsætter, men da jeg gik frem mod dem gik den ene hund også frem mod mig – og gøede. Så jeg tænkte, at det var et godt tidspunkt at holde en lille pause på en bænk, men jeg ventede på andre pilgrimme skulle komme forbi. Så kunne de få lov at blive hundenes frokost i stedet for mig 🙂

Der gik kun et par minutter før der kom to forbi, og jeg fulgte efter dem. Hundene havde selvfølgelig lagt sig op ad en mur og halvsov – typisk.

Da jeg omsider kom til en bar efter to timer havde de heldigvis bocadillo con queso y beicon – varme naturligvis.

Efter noget mere trasken indhentede jeg en anden pilgrim. Jeg tænkte at det lignede da Gregory bagfra, men han havde tennissko på, og Gregory brugte sandaler. Da jeg kom tættere på vendte han sig om, og slog ud med armene – og det var Gregory! Han havde overnattet i byen inden O Cebreiro som han havde planlagt, og var startet fra Triacastella i morges med Portomarin som mål.

Jeg passerede også 100 km. stenen i dag. Det blev fejret med en byge – det er åbenbart sådan man gør det her i Galicien.

På det sidste stykke ned mod Portomarin overhalede jeg et par stykker. De så lidt overraskede ud, da jeg kom små-løbende ned ad bakken i fuld fart. Det er en teknik jeg har fået finpudset de sidste par dage. Egentlig startede det vist med at Anette fortalte mig om det for efterhånden mange dage siden.

Her i Portomarin fik jeg den sidste seng på albergue Ultreia. Her er vaskemaskine, så nu får jeg vasket og tørret alt mit tøj. Jeg er gået commando, så jeg kunne få vasket begge par boxershorts 🙂 Nu burde jeg kunne holde den gående uden at lugte af ged frem til Santiago.

Måske er jeg der om tre dage. Det er ihvertfald muligt, når der kun er omkring 90 km. tilbage.

Aftensmaden i dag stod på hjemmelavet bocadillo con queso y jamon. Jeg magtede ikke lige en restaurant. Eller der var ikke en som tiltalte mig nok, så det blev en tur i supermarkedet i stedet.

2012-06-11 19.33.40

Dag 23 – O Cebreiro – Samos

I dag har jeg fået styrket min karakter. Meget.

Dagen startede ellers tåget, men det er der vist nærmest altid i O Cebreiro. Det varierer blot hvor meget. Men ikke længe efter at vi var gået fra alberguet begyndte det at regne, og blæse naturligvis. Jeg havde ikke taget regnbukserne på, så der gik ikke længe før vandrebukserne var gennemblødte. Og så løb vandet ellers ned af benet, ned i sokkerne og videre ned i støvlerne. Så hele dagen er foregået med våde støvler. Og vi konstaterede at Kristines mascara ikke var vandfast 🙂

Da vi begyndte nedstigningen til dalen fandt vi en bar, og delte en portion croquetas. Herefter klarede det op, og vejret blev helt godt. Humøret steg til nye højder, og man glemte næsten hvor elendigt det havde været om formiddagen.

Det sidste stykke ind til Samos var utroligt langt, og meget op og ned. Men især op. Til sidst så vi dog klosteret, og så var det “happy days” igen.

Alberguet er meget specielt. Man kommer direkte ind i sovesalen, som er en slags hvælving under klosteret.

Vi har også været på rundvisning i klosteret. Naturligvis kun på spansk 🙂 Det er kæmpe-stort. Vi var til “vespers” og messe om aftenen. “Vespers” var rigtig fint med gregoriansk sang og det hele. Man stod dog meget op til messe, i forhold til hvad jeg har været vant til tidligere.

Efter messen mødte jeg de to australske piger på baren lige overfor alberguet. De var ankommet samtidig med os, men jeg kunne da huske, at de kun lige var vågnet, da vi gik afsted i morges. De havde taget en taxa det meste af vejen.

 

Dag 22 – Villafranca del Bierzo – O Cebreiro

Jeg vågnede til duften af stegt morgenmad. Duften slog dog efterhånden over i “brændt på”. Så på med “Tægen”, som min rygsæk kærligt er døbt og afsted.

Inden da nåede jeg dog at konstatere, at de var løbet tør for toiletpapir. Heldigvis nåede jeg at opdage det, inden at jeg fik placeret måsen på kummen. Godt at man er velforsynet til den slags situationer.

Første by og ind på en bar for en kop the. Da jeg gjorde klar til at gå videre kom den norske pige Kristine fra i går gående. Vi fulgtes ad hele dagen. Hun var lige startet i Ponferrada i forgårs, så hun gik friskt til. Det gik dog over, da vi kom til stigningen op mod O Cebreiro. Vi stoppede kl. 11 til morgenmad/frokost-bocadillo samme sted hvor Bertelsen havde sovet, da han havde vandret om natten fra Villafranca.

Det var god bocadillo con queso y beicon, men jeg kunne desværre ikke spise op. Spiste dog al bacon 🙂

Kristine er fra Kristiansand og havde sat rigeligt med tid af til Santiago. Hun ville kun gå 15 km. om dagen, men i dag gik vi altså 29 km. Vi fik snakket lidt om løst og fast. Vejret har været lidt køligt i dag, nærmest koldt. Men fint vejr til at vandre.

Da vi nærmede os O Cebreiro var man mildest talt “On top of the World”, med alle dalene under os. Her i O Cebreiro har vi den berømte tåge. Det nærmest fin-regner, så tåget er her. Det passer godt til byen, og giver en lidt “mystisk” stemning.

Vi var ude og spise lidt tortilla med Serano-skinke. Rigtigt lækkert. Og vi fik shoppet lidt obligatorisk yoghurt hos den lokale købmand. Han virkede dog ikke ligefrem over-entutiastisk.

Alberguet er ikke så slemt som Gregory havde antydet. Her er relativt nyt, fint og rent. Sovesalen er lidt stor, men det overlever jeg som altid.

Vi kom ind i Galicien lige før vi kom til O Cebreiro. Men naturen har allerede været helt anderledes hele dagen. Her er meget mere grønt og frodigt. Vi har gået en del inde i skoven. Og set flere hunde ligge og sove midt på vejen. Her kommer vist ikke så meget trafik 😉 Flere af byerne har bare haft en enkelt bar, som nærmest var det eneste liv i byen.

Vi gik en tur ned på vores stambar, og fik en kop the/kakao. Danmark spillede fodbold mod Holland. Danmark vandt.