Dag 27 – Arca – Santiago

Santiago!

Det støvregnede hele morgenen, og det var som om at fødderne var ekstra trætte. Lige før Monte de Gozo dukkede der en lille bar op, hvor jeg kunne få en kop the. Da jeg gik videre var regnen stoppet, og der var bare utroligt tåget i stedet.

Omsider begyndte Santiago at dukke op. Det var en underlig fornemmelse til sidst at kunne se byen. Jeg tog de obligatoriske fotos ved byskiltet, og fortsatte ind mod katedralen. Vejen var fint skiltet, så det var let at finde.

Det var lidt underligt at stå der foran katedralen. Det som havde været målet i nærmest fire uger. Og nu var man her omsider. Jeg brugte lige et par minutter foran katedralen, inden at jeg gik mod pilgrimskontoret for at få mit compostella. Der var næsten ikke nogen kø, så det gik ret hurtigt. De kunne også hjælpe mig med et bykort, så jeg kunne finde mit albergue.

Mundo Albergue hedder det. Dyrt! €18 kom jeg af med. Og så virker deres wifi ikke engang. Hospitalleroen snakkede noget om at der var gratis drikkevarer, men dem har jeg ikke set noget til. Morgenmaden er tilsvarende usikker.

Jeg futtede en tur op i byen for at få noget frokost og noget wifi. Succes med begge dele 🙂

Retur til albergue hvor jeg faldt i snak med to danske damer, som havde gået sølvruten. Efter et glas rødvin og en snak, gik jeg en ny tur op i byen. Her mødte jeg de to englændere, som jeg tidligere havde mødt i Melide. Vi gik en tur rundt i byen, og bl.a. forbi en god bager. Vi gik også forbi hotellet hvor den ene boede. Så imorgen bor jeg på Hotel Real. De tog €43 for et enkelt-værelse, og det skulle være pænt og rent.

Tidligere havde jeg også mødt Gregory. Han var på vej til bussen. Han fik en krammer og et ønske om alt godt fremover, og jeg fik vist det samme.

Jeg skal til pilgrimsmesse i morgen kl. 12. Jeg er spændt på om jeg møder nogen som jeg kender.

2012-06-14 10.42.23

2012-06-14 10.44.19

2012-06-14 16.59.50

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.