I dag følger jeg i Mikael Bertelsens fodspor. Men hvordan han kunne have så store problemer med at finde ud af Leon begriber jeg ikke. Det er jo bare at følge de gule pile. Det tog en times tid at gå ud af Leon, og nå til Virgen de Camino.
Det passede fint med en pause til morgenmad – the og croissant. De spanske croissant er noget mere kompakte i forhold til de sprøde og luftige franske.
Efter en time mere var det tid til 2. morgenmad. Her mødte jeg min japanske ven fra tidligere. Det viste sig at han i virkeligheden var fra Sydkorea. Han afslørede også at han havde taget bussen ind til Leon. Så kan jeg bedre forstå at han havde kunnet indhente mig fra Terradillos de los Templarios. Han mål for dagen var San Martin de Camino.
En meget lang time senere var det tid til en ny lille pause i en lille lund. Jeg havde lige passeret et bageri uden nogle siddepladser, og skulle jeg spise noget ville jeg kunne sidde ned. I San Martin de Camino bestemte jeg mig for at holde en lang frokostpause på Albergue Santa Ana. De lavede en kæmpe portion lækker ensalada mixta con atún. Og mens jeg spiste kom min sydkoreanske ven futtende, og vi fik os en lille snak. Han var også startet i SJPP, med 15 kg. rygsæk, men nu havde han sendt 5 kg. overflødige ting i forvejen til Santiago.
De sidste 6 km. til Hospital de Orbigo var egentlig ikke noget større problem. Jeg havde ikke ondt i vablerne, men bare almindeligt ømme fødder. Når jeg bare slentrer afsted kan jeg gå ret langt. Som f.eks. de 30 km. i dag, uden de store problemer.
Lige indenfor byen hilste jeg på min spanske ven fra Leon og Sahagun igen. Jeg så også en “dust devil” i dag. Tror at det er første gang.
Hele dagen foregik mere eller mindre langs N-120 hovedvejen i dag. Men man tuner bare bilerne ud, så går det fint.
Jeg bor på alberguet San Miguel. Jeg passerede albergue Karl Leisner, som havde et stort dansk flag hængende. Det var fristende, men jeg havde bestemt mig for San Miguel, som var noget mindre. Jeg har også mødt en dansker her. Blev afsløret af det danske domænenavn på ryggen af min t-shirt. Han havde fået lungebetændelse og planlagde at blive her i to dage.
Hilste lige på en tysker som jeg havde drukket øl med i Altapuerca for en uge siden. Han havde mødt Stephan for to dage siden, hvor han havde gået 45 km. på en dag. Måske lykkes det ham at indhente mig.
Jeg er på en sund diæt af youghurt, drikke-youghurt og müslibars. I den her varme magter jeg bare ikke at spise en tung aftensmad. Så hellere en god frokost med tilhørende lang frokostpause i løbet af dagen.
Planen for i morgen er El Ganso. Så er jeg kørt i stilling til at kravle op over Cruz de Ferro. Bare en lille stigning på 4-500 højdemeter. Så i morgen omkring 29 km. Hvis det nu går vildt godt for sig, så 7 km. ekstra til Rabanal de Camino. Der er lidt flere albergues. Og så vil jeg have vundet en ekstra dag, som måske kunne bruges på en bustur til Finnisterre. Det kunne være lidt fedt at samle sin egen muslingeskal, i stedet for at købe en i en souvenierbutik.
Jeg forsøger at planlægge hvordan jeg passer Samos ind uden at smide en halv dag væk, som jo kunne bruges på noget god vandring, men det er svært at planlægge dagsetaper som ligger mere end 1-2 dage væk endnu. Jeg håber stadig at få det til at gå op i en højere enhed.
Overvejer også at blive barberet for første gang på turen siden Paris. Det er jo ikke noget som man bare kaster sig ud i. Især ikke når overvejelserne går i retning af at gå ind til en barber og få det gjort. Jeg kan lige overveje det et par dage mere. Jeg har jo god tid til lige at tænke over det.