Stephan og jeg er gået fra hinanden!

Det har nu også hele tiden været planen. Han ville gerne have en ekstra dag i Burgos til at hvile i, og jeg ville helst videre fra Burgos, hvis fødderne var klar til det. Det var de.

Så vi fik Stephan indlogeret på det offentlige albergue, og så spiste vi en frokost af salat og et par pinchos. Det er noget friteret kartoffel-mos med skinke-stykker i.

Bagefter så vi katedralen i Burgos, inden at vi gik tilbage mod alberguet efter min rygsæk og den endelige afsked. Det var lidt svært at sige farvel. Vi har fulgtes ad i omkring 9 dage.

Men på vej ud af Burgos følge jeg også at det var det rigtige. Alligevel var det som om at jeg havde efterladt eller glemt noget. Jeg savnede Stephan og hans klik-klak fra vandrestavene.

Vejen ud af Burgos var relativt hurtigt klaret, og samtidig ganske pæn. Jeg var alene på grusvejen næsten frem til Tajdajoa, hvor jeg gik forbi to damer. Fra deres “Buen camino” gættede jeg på at de var norske.

Og da jeg var indlogeret på alberguet og vasket, så dukkede de også op. Og de var ganske rigtigt norske.

Det er bare blevet til en enkel aftensmad med “bocadillo con queso y jamon” fra baren overfor. Jeg har fundet ud af at vandet på bordet hvor der stod “A pies” ikke betød “vand til de gående”. Det er vand til fødderne, det er nemlig saltvand på flaske 🙂

Jeg hilste iøvrigt på Anita og hendes mand på vej til Burgos, og senere også inde i Burgos. Det bliver spændende hvornår de overhaler mig igen.

Forleden så vi et yngre spansk par. Vi har set dem tidligere også. Men den her morgen var det dog tydeligt fra afstand at se, at de skændtes og var uvenner. Jeg er ikke sikker på at jeg ville medbringe kæreste på sådan en tur her.

Stephans og mit motto blev iøvrigt “Flat is good”. Vi ved dog ikke helt om vi tør sige det til pigerne derhjemme 🙂